Barcelona er en sand guldgrube for kunst-
fodbold- kultur- og madelskere. Byen har fostret adskillige kulturelle fænomener
som arkitekten Antoni Gaudí, maleren Salvador Dalí og FC Barcelonas
topfodboldhold. En storbyrejse til Barcelona byder på noget af det hele.
I Barcelona, Cataloniens hovedstad, kan man slentre i
byens atmosfærer på en gåtur på Rambla'en, den kendte fodgængerboulevard,
over gamle kvarterer som Barri Gòtic og det nyere forretningskvarter
Eixample.
Barcelona er en by, hvor man får meget ud af at kigge opad, for der er
noget at se overalt. Fantastiske lygtepæle i gaderne, huse som kun helt løbske
fantasier har kunnet tegne, søjler og smedejernsgitre i de mest forrygende
mønstre.
Kakler og udsmykninger samt store skulpturer selv på toppen af store kupler
over husene. Mellem alle herlighederne det ene fine museum efter det andet.
Og folkeliv overalt.