| |
|
 |
|
 |
|
|
Rejsebetingelser for at rejse til EUROPA
|
| |
|
| |
§ 1 Rejsens pris
Rejsens pris omfatter flybilletter t/r inkl. alle skatter og
afgifter og 2 overnatninger i valgte værelsestype med morgenmad
på valgte hotel eller busrejse t/r med valgte antal
overnatninger i valgte værelsestype med morgenmad på valgte
hotel, samt afgift til lovpligtig Rejsegarantifond. Transfer
mellem lufthavn/bussens holdeplads og hotel er ikke inkluderet.
På visse flybilletter kan det kræves at man er udrejsende
natten mellem lørdag og søndag.
§ 2 Depositum
Efter tilmeldingen indbetales et depositum på DKK 1.000 pr.
person for flyrejse og DKK 300 pr. person for busrejse/kør
selv rejse, med mindre andet er anført for den pågældende
rejse. Ved køb af flybilletter, der skal udstedes kort tid
efter
bestillingen af rejsen, skal et depositum på billetternes pris
samt DKK 300 pr. person indbetales. Overskider depositum den
samlede rejses værdi, er det hele rejsens værdi, der skal
indbetales som depositum. Er depositum ikke betalt inden
den angivne frist, bortfalder aftalen.
§ 3 Slutbetaling
Restbeløbet for rejsen skal være indbetalt senest 30 dage før
afrejsedagen, med mindre andet er anført. Herefter vil
billetter
og øvrige rejsedokumenter blive fremsendt således, at du har
dem i hænde senest 7 dage før afrejsen.
§ 4 Ændringer/flyrejse
Med mindre andet er anført gælder følgende: Mere end 30 dage
før afrejse: For ændring af fly og landarrangement, der endnu
ikke er slutbetalt, opkræves et ekspeditionsgebyr på DKK 500
pr. person.
Der tages forbehold for højsæson samt højtider, hvor
ændringer ikke er muligt efter bekræftelse. Senere ændringer
betragtes som afbestilling og ny bestilling. Såfremt der kun er
foretaget fly eller landarrangement, gælder andre regler. Ved
køb af kun fly-arrangement eller fly-arrangement hvor
billet skal udstedes kort tid efter bestilling, kan billetter
ikke ændres med mindre andet er anført, og der henvises derfor
til afbestillingsreglerne. Venligst spørg rejsebureauet.
Venligst
vær' opmærksom på, at flyselskaberne ikke altid tillader
navneændringer. Kan ændringerne ikke lade sig gøre, betragtes
det som afbestilling og der henvises til afbestillingsreglerne.
Ved billetter der udstedes mindre end 72 timer efter reservation
opkræves flybilletternes pris ved ændring.
§ 5 Ændringer/busrejse/kør selv rejse
Med mindre andet er anført gælder følgende:
Før afrejse: For ændring af busrejse med hotelophold,
opkræves et ekspeditionsgebyr på DKK 300 pr. person. For
ændring af kun busrejse opkræves et ekspeditionsgebyr på DKK
200 pr. person. Der tages forbehold for højsæson samt
højtider, hvor ændringer ikke er muligt efter bekræftelse.
Kan ændringerne ikke lade sig gøre, betragtes det som
afbestilling og der henvises til afbestillingsreglerne. For
ændring af kør selv rejse opkræves et gebyr på 200 kr. per
person. Ved ændring af busrejser og kør selv rejser mindre end
7 dage før afrejse opkræves 50 % af rejsens pris. Ved ændring
af rejse mindre end 48 timer før afrejse opkræves hele rejsens
pris.
§ 6 Afbestilling ved flyrejser
Såfremt depositum på flybilletterne allerede er indbetalt
mistes hele dette beløb ved afbestilling. Afbestilling mellem
30-8 dage
før afrejse mistes flybilletens pris + 200 i fradrag af
indbetalt restbeløb. Ved afbestilling senere end 8 dage før
afrejse mistes
hele det indbetalte beløb. Ved køb af kun flybillet eller
flybillet der skal udstedes kort tid efter bestilling, kan
billetten ikke afbestilles efter indbetalt depositum med mindre
andet er anvist. OBS! Såfremt et pakkearrangement, en
hotelreservation eller
en flybillet er behæftet med strengere afbestillingsbetingelser
end de her nævnte, vil disse være gældende og vil blive
oplyst
ved reservationen.
§ 7 Afbestilling ved busrejser
Følgende regler gælder for afbestilling, dog ikke såfremt der
er tegnet afbestillingsbeskyttelse og betingelserne herfor er
opfyldt jfr. nedenfor. Ved afbestilling mere end 30 dage
før afrejse refunderes 50 % af det indbetalte depositum.
Ved afbestilling mindre end 30 dage før afrejse, men inden 14
dage før afrejse er depositum fortabt. Afbestilling mindre end
15 dage før afrejse, men inden 72 timer før afrejse er udover
depositum 50 % af rejsens pris fortabt.Ved afbestilling mindre
end 72 timer før afrejse mistes hele rejsens pris. Afbestilles
rejsen så sent før afrejse at depositum og slutbetaling er
betalt samlet, da udgør depositum stadigvæk 300 kroner.
§ 8 Hotelreservation
Ved køb af hotelophold eller andre landarrangementydelser uden
transport opkræves et reservationsgebyr på DKK 150,-
pr. ydelse, dog max. DKK 500,-. Ved afbestilling mere end 7 dage
før ankomst til hotellet opkræves et annulleringsgebyr på
DKK 200,- pr. hotel pr. bestilling. Ved afbestilling mindre end
7 dage før ankomst til hotellet opkræves et annulleringsgebyr
svarende til prisen på første overnatning på det pågældende
hotel + et gebyr på DKK 350,-.
§ 9 Lavpristilbud
Hvis du ønsker at drage fordel af de mange billige billettyper,
der findes på markedet, skal du være opmærksom på, at disse
billetter oftest ikke kan afbestilles, ændres og/eller
refunderes.
§10 Afbestillingsforsikring
Det anbefales, at du tegner en sygdomsafbestillingsforsikring,
der dækker i tilfælde af akut opstået sygdom,
ulykkestilfælde
eller dødsfald der rammer den rejsende eller dennes nærmeste
familie eller rejseledsager.
Forsikringsvilkår iflg. Gouda Rejseforsikring A/S.
Afbestillingsforsikringen skal bestilles med rejsen og senest
betales sammen med depositum.
§11 Rejse- og ulykkesforsikring
Den danske sygesikring dækker udgifter i forbindelse med sygdom
på ferierejser i indtil 1 måned indenfor
Europa - medmindre arrangøren kan gøres ansvarlig herfor. Det
anbefales dog på det kraftigste at tegne en rejseforsikring,
der dækker en række forhold som: Stjålet eller beskadiget
bagage, bagageforsinkelse, erstatningsrejse, sygeledsagelse/
-tilkaldelse, hjemkaldelse m.v. Oplysninger herom fås hos Europa Tours.
§12 Ansvarsrisiko
Med Pakkerejselovens ikrafttræden indføres en form for
objektiv ansvar (ansvar uden skyld), gældende for rejsebureauet
overfor kunden. Loven om pakkerejser gennemføres som følge af
et EU-direktiv og medfører tilsvarende lovgivning i EU og EØS
lande. Europa Tours er forsikringsmæssigt dækket imod denne
udvidede ansvarsrisiko og omkostningerne i forbindelse hermed er
inkl. i pakkeprisen.
§13 Luftfartsselskabets ansvar
Luftfartsselskabet påtager sig intet ansvar for hændelser, der
indtræder på et tidspunkt, hvor passagererne ikke befinder sig
ombord i det pågældende luftfartselskabs fly. For ansvar for
indskrevet bagage henvises til luftfartsselskabets egen
bestemmelser.
§14 Kundens pligt
Kunden er forpligtet til at sørge for gyldig pas og de til
rejsen nødvendige visa og vaccinationer. Det er ligeledes
kundens pligt før afrejse at kontrollere, at for- og efternavn
på billetter, rejsepas, og øvrige rejsedokumenter er korrekte
og stemmer overens med det i passet indførte navn. Ikke korrekt
anført navn kan føre til afvisning ved check-in i flyet eller
ved grænsen fra/til Danmark. Europa Tours påtager sig intet
ansvar for de følger ukorrekte oplysninger måtte medføre.
§15 Reklamationer
Eventuelle reklamationer under rejsen skal straks fremsættes
overfor luftfartsselskabet, hotellet, Europa Tours eller i rimelig
tid efter, at fejlen/manglen opdages, således, at
fejlen/manglen kan afhjælpes med det samme og med mindst mulig
ulempe for den rejsende. Såfremt manglen/fejlen rettes indenfor
rimelig tid og uden væsentlig ulempe, kan erstatningskrav ikke
gøres gældende. Hvis manglen/fejlen ikke kan rettes på stedet
og du evt. senere ønsker at rejse erstatningssag mod selskabet,
skal dokumentation herfor fremlægges. Rettes reklamationen
direkte til det relevante luftfartsselskab eller evt. til hotel,
bør du i egen interesse derfor sikre dig bevis herfor.
Manglende reklamation på stedet vil normalt medføre tab af
retten til senere
erstatningskrav. Specielt ved busrejser gøres der opmærksom
på at evt. beskadiget bagage ikke er dækket af hverken Europa Tours
eller transportøren.
§16 Check-in tid/mødetid
Check-in tid fremgår af rejseplanen. Det anbefales dog, at du
allerede ved ankomst til en bestemmelseslufthavn undersøger
de aktuelle check-in tider for hjemrejse/den videre rejse. Ved
busrejser er mødetiden senest 15 min. før planmæssig afgang.
§45 Flytider i rejseplan og billet De i billetten og
rejseplanen anførte tider er altid lokale tider. Efter
udsendelse af flybilletter og rejseplan eller rejsebevis kan der
forekomme tidsændringer. Kontroller derfor altid
afgangstiderne/-stederne i de fremsendte rejsedokumenter. Du
bør øjeblikkelig kontakte Europa Tours, såfremt tiderne afviger
fra den oprindelige bestilling/ bekræftelse, således, at
eventuelle fejl kan rettes inden afrejsedatoen.
§17 Skatter og afgifter ved flyrejser
Alle skatter er inkluderet i selve flybilletten. De enkelte
lande har imidlertid suverænt lov til - uden eller med meget
kort varsel - at indføre nye skatter eller forhøje de
eksisterende, og disse kan derfor ændres mellem
bestillingstidspunkt og afrejsen.
§18 Pas, visum, vaccinationer etc.
Oplysninger om forhold vedrørende pas og visum,
sundhedsmæssige betingelser, herunder krav om vaccinationer
eller lignende betingelser, der skal være opfyldt for, at
rejsen kan gennemføres, skal meddeles kunden ved aftalens
indgåelse. Alle givne oplysninger gælder for rejsende med
dansk pas. Har den rejsende ikke dansk pas, bør dette oplyses
til Europa Tours ved bestillingen, således at Europa Tours kan vejlede
kunden og i øvrigt henvise denne til selv at søge oplysninger
om de for rejsen krævede formaliteter hos sit lands ambassade,
konsulat samt hos Seruminstituttets Udlandsvaccination.
Undlades en sådan oplysning overfor Europa Tours har Europa Tours
intet ansvar for de følger evt. manglende indrejsedokumenter,
vaccinationer etc. måtte medføre for den rejsende. Bemærk, at
der ofte stilles krav om transitvisum. Passet skal udenfor
EU-landene normalt have gyldighed i mindst 6 måneder efter
ankomsten til destinationen.
§19 Udeblivelse, uudnyttede ydelser m. m.
Har kunden ikke afbestilt rejsen, og/eller indfinder
rejsedeltageren sig ikke på angivet tid og sted for ud- eller
hjemrejsen, eller
kan kunden ikke tiltræde eller fuldføre rejsen pga. manglende
rejsedokumenter, som fx gyldig pas, nødvendige visa og
vaccinationsattester etc., har Europa Tours ret til at beregne sig
den totale pris for rejsen. Hvis kunden udebliver fra anførte
transporter eller på anden måde undlader at udnytte de
ydelser, som er bestilt, kan der ikke kræves godtgørelse for
de uudnyttede ydelser.
§20 Den tekniske arrangørs ansvar
Europa Tours optræder som agent for de benyttede
transportselskaber, hoteller og øvrige virksomheder, med hvilke
der samarbejdes. Europa Tours' ansvar for mangler, herunder person
og tingskader, er begrænset til de erstatningsbeløb, der er
fastsat i de internationale konventioner: For internationale
skibstransporter er ansvaret begrænset i henhold til
Athen-konventionen. Erstatningsbeløbene fastsat i de
internationale konventioner er meget lave, hvorfor det
anbefales, at der tegnes en rejseforsikring. Europa Tours påtager
sig endvidere intet ansvar for ændringer, forsinkelser etc. der
er en følge af aftalebrud, strejker, vejrlig eller forhold, som
Europa Tours er uden indflydelse på.
§21 Ændringer og aflysninger
Den tekniske arrangør forbeholder sig ret til at foretage
nødvendige ændringer, såsom ændring af transportform,
forårsaget af manglende tilslutning eller andre årsager. Hvis
kunden herefter ikke ønsker at deltage i rejsen, vil det
indbetalte beløb blive
tilbagebetalt, men yderligere krav kan ikke gøres gældende.
Bemærk ændringer i rejsetider og ruter berettiger ikke til
nogen
form for kompensation. Den tekniske arrangør kan med 20 dages
varsel aflyse en planlagt rejse. Det indbetalte beløb vil
herefter blive tilbagebetalt, mens rejsedeltageren herudover
ikke kan gøre erstatningskrav gældende.
§22 Prisændringer efter aftalens indgåelse
Europa Tours forbeholder sig ret til efter aftalens indgåelse at
ændre prisen pga. ændringer i transportomkostninger, herunder
brændstofpriser, skatter, afgifter eller gebyrer som
lufthavns-/ landings- eller startafgifter, valutakurser eller
andre
omstændigheder, som Europa Tours ingen mulighed har for på
forhånd at tage højde for.
§23 Bagageopbevaring
Opbevaring af bagage i hotellets bagageopbevaringsrum er på
eget ansvar. Beskadiget eller bortkommet bagage er ikke dækket
af Europa Tours
§24 Øvrige betingelser
Rejserne gennemføres efter de af Danmarks Rejsebureau Forening
og Forbrugerrådets vedtagne betingelser for deltagelse
i pakkerejser, som udleveres på forlangende. Der tages
forbehold for trykfejl og ændringer af prisen som følge af
ændrede
indkøbsforhold.
§25 Tvister
Kan eventuel reklamation ikke løses i mindelighed, kan kunden
indbringe klagen til Rejseankenævnet, Lyngby Hovedgade 64,
2800 Lyngby.
§26 Lovvalg og værneting
Ethvert krav overfor Europa Tours behandles i henhold til dansk
ret og processproget er dansk.
Værneting er Sø- og Handelsretten i Danmark.
§27 Arrangør
Europa Tours er selvfølgelig medlem af Danmarks
Rejsebureauforening samt Rejsegarantifonden. |
| |
|
| |
|
|
|
|
|