Menu

· HOME
· MINIFERIE
· STORBYREJSER
· RUNDREJSER
· SOL OG STRAND
· SKIREJSER · STUDIEREJSER
· OVERSØISKE REJSER
· RUMÆNIEN
· BILUDLEJNING

 


BOOK DIT HOTEL ONLINE HER

 

SØG/BESTIL BILLETTER TIL HELE VERDENEN HER


FORESPØRG PÅ DIN REJSE HER


BESTIL BROCHURER HER


E-MAIL OS


Links

Vejret på din destination i Europa netop nu!

Vejret på din destination i Nordamerika netop nu!


 

 

 

 

 

 


 

Rejsebetingelser for at rejse til USA?

      

       §1 Rejsens pris
Rejsens pris omfatter flybilletter t/r inkl. alle skatter og afgifter og 2 overnatninger i valgte værelsestype på valgte hotel samt afgift til lovpligtig Rejsegarantifond. Morgenmad er ikke inkluderet i
prisen med mindre andet står anført under hotellet. Transfer mellem og hotel er ikke inkluderet. På visse flybilletter kan det kræves at man er udrejsende natten mellem lørdag og søndag.

§2 Depositum
Efter tilmeldingen indbetales et depositum på DKK 2.000 pr. person med mindre andet er aftalt. Ved køb af flybilletter, der skal udstedes kort tid efter bestillingen af rejsen, skal et depositum
på billetternes pris samt DKK 500 pr. person indbetales.
Overskider depositum den samlede rejses værdi, er det hele rejsens værdi, der skal indbetales som depositum. Er depositum ikke betalt inden den angivne frist, bortfalder aftalen.

§3 Slutbetaling
Restbeløbet for rejsen skal være indbetalt senest 40 dage før afrejsedagen, med mindre andet er anført Herefter vil billetter og øvrige rejsedokumenter blive fremsendt således, at du har dem
i hænde senest 14 dage før afrejsen.

§4 Ændringer/flyrejse
Med mindre andet er anført gælder følgende:
Mere end 40 dage før afrejse: For ændring af fly og landarrangement, der endnu ikke er slutbetalt, opkræves et ekspeditionsgebyr på DKK 500 pr. person. Der tages forbehold for højsæson samt højtider, hvor ændringer ikke er muligt efter bekræftelse. Senere ændringer betragtes
som afbestilling og ny bestilling. Såfremt der kun er foretaget fly- eller landarrangement, gælder andre regler. Ved køb af kun
flyarrangement eller flyarrangement hvor billet skal udstedes kort tid efter bestilling, kan billetter ikke ændres med mindre
andet er anført, og der henvises derfor til afbestillingsreglerne.
Venligst spørg rejsebureauet. Venligst vær' opmærksom på, at flyselskaberne ikke altid tillader navneændringer. Kan ændringerne
ikke lade sig gøre, betragtes det som afbestilling og der henvises til afbestillingsreglerne.

§5 Ændringer/kun hotel
Med mindre andet er anført gælder følgende: Før afrejse: For ændring af rejser der kun er omfattet hotel,
opkræves et ekspeditionsgebyr på DKK 300 pr. person. Der tages forbehold for højsæson samt højtider, hvor ændringer
ikke er muligt efter bekræftelse. Kan ændringerne ikke lade sig gøre, betragtes det som afbestilling og der henvises til
afbestillingsreglerne.

§6 Afbestilling ved flyrejser
Med mindre andet er anført, gælder følgende:
Mere end 40 dage før afrejsen: Det indbetalte beløb refunderes med et fradrag på DKK 500,- pr. person.
Afbestilling 30-8 dage før afrejsen: Det indbetalte beløb refunderes med et fradrag på DKK 2.000,- pr. person.
Afbestilling 7 dage - 72 timer før afrejsen: 50 % af rejsens pris er tabt - min. DKK 2.000,-.
Ved afbestilling senere end 72 timer før afrejse har den rejsende ikke krav på godtgørelse af nogen art.
Ved køb af kun flybillet eller flybillet der skal udstedes kort tid efter bestilling, kan billetten ikke afbestilles efter indbetalt depositum
med mindre andet er anvist.  OBS! Såfremt et pakkearrangement, en hotelreservation eller en flybillet er behæftet med strengere afbestillingsbetingelser end de her nævnte, vil disse være gældende og vil blive oplyst ved reservationen.

§7 Hotelreservation
Ved køb af hotelophold eller andre landarrangementydelser uden transport opkræves et reservationsgebyr på DKK 150,-
pr. ydelse, dog max. DKK 500,-. Ved afbestilling mere end 7 dage før ankomst til hotellet opkræves et annulleringsgebyr
på DKK 200,- pr. hotel pr. bestilling. Ved afbestilling mindre end 7 dage før ankomst til hotellet opkræves et annulleringsgebyr
svarende til prisen på første overnatning på det pågældende hotel + et gebyr på DKK 350,-.

§8 Lavpristilbud
Hvis du ønsker at drage fordel af de mange billige billettyper, der findes på markedet, skal du være opmærksom på, at disse
billetter oftest ikke kan afbestilles, ændres og/eller refunderes.

§9 Afbestillingsforsikring
Det anbefales, at du tegner en sygdomsafbestillingsforsikring, der dækker i tilfælde af akut opstået sygdom, ulykkestilfælde
eller dødsfald der rammer den rejsende eller dennes nærmeste familie eller rejseledsager.
Forsikringspræmien ved flyrejser/kør selv rejser er 6 % af risikoen, min. DKK 125,- pr. person. Denne beskyttelse forudsætter,
at der senest 1 uge efter afbestilling indsendes lægeerklæring på en D.R.F. godkendt blanket som rekvireres hos TEAM
BENNS. Indsendes lægeattest ikke, eller skyldes afbestillingen andre årsager, træder de normale afbestillingsregler i kraft.
Forsikringen skal tegnes ved bestillingen. Forsikringspræmien vil uanset årsag ikke blive tilbagebetalt. Forsikringsvilkår iflg.
Gouda Rejseforsikring A/S. Afbestillingsforsikringen skal bestilles med rejsen og senest betales sammen med depositum.

§10 Rejse- og ulykkesforsikring
Den danske sygesikring dækker ikke uden for Europa. Det anbefales derfor på det kraftigste at tegne en rejseforsikring,
der dækker en række forhold som: Stjålet eller beskadiget bagage, bagageforsinkelse, erstatningsrejse, indlæggelse,
sygeledsagelse/ -tilkaldelse, hjemkaldelse m.v. Oplysninger herom fås hos TEAM BENNS.

§11 Evakuering
I tilfælde af nødvendig evakuering forårsaget af naturkatastrofer o.l. er TEAM BENNS ikke ansvarlig for evakueringen.
Der henvises derfor til at tegne en rejse- og ulykkesforsikring hos TEAM BENNS, som dækker evakuering.

§12 Ansvarsrisiko
Med Pakkerejselovens ikrafttræden indføres en form for objektiv ansvar (ansvar uden skyld), gældende for rejsebureauet overfor
kunden. Loven om pakkerejser gennemføres som følge af et EU-direktiv og medfører tilsvarende lovgivning i EU og EØS
lande.TEAM BENNS er forsikringsmæssigt dækket imod denne udvidede ansvarsrisiko og omkostningerne i forbindelse hermed
er inkl. i pakkeprisen.

§13 Luftfartsselskabets ansvar
Luftfartsselskabet påtager sig intet ansvar for hændelser, der indtræder på et tidspunkt, hvor passagererne ikke befinder sig
ombord i det pågældende luftfartselskabs fly. For ansvar for indskrevet bagage henvises til luftfartsselskabets egen bestemmelser.

§14 Kundens pligt
Kunden er forpligtet til at sørge for gyldig pas og de til rejsen nødvendige visa og vaccinationer. Det er ligeledes kundens pligt
før afrejse at kontrollere, at for- og efternavn på billetter, rejsepas, og øvrige rejsedokumenter er korrekte og stemmer overens
med det i passet indførte navn. Ikke korrekt anført navn kan føre til afvisning ved check-in i flyet eller ved grænsen fra/til
Danmark. TEAM BENNS påtager sig intet ansvar for de følger ukorrekte oplysninger måtte medføre.

§15 Reklamationer
Eventuelle reklamationer under rejsen skal straks fremsættes overfor luftfartsselskabet, hotellet, TEAM BENNS eller i rimelig
tid efter, at fejlen/manglen opdages, således, at fejlen/manglen kan afhjælpes med det samme og med mindst mulig ulempe for
den rejsende. Såfremt manglen/fejlen rettes indenfor rimelig tid og uden væsentlig ulempe, kan erstatningskrav ikke gøres
gældende. Hvis manglen/fejlen ikke kan rettes på stedet og du evt. senere ønsker at rejse erstatningssag mod selskabet, skal
dokumentation herfor fremlægges. Rettes reklamationen direkte til det relevante luftfartsselskab eller evt. til hotel, bør du i egen
interesse derfor sikre dig bevis herfor. Manglende reklamation på stedet vil normalt medføre tab af retten til senere erstatningskrav.

§16 Check-in tid/mødetid
Check-in tid fremgår af rejseplanen. Det anbefales dog, at du allerede ved ankomst til en bestemmelseslufthavn undersøger
de aktuelle check-in tider for hjemrejse/den videre rejse. For rejser til USA er check-in tid altid min. 2 timer før afgang.

§17 Flytider i rejseplan og billet
De i billetten og rejseplanen anførte tider er altid lokale tider. Efter udsendelse af flybilletter og rejseplan eller rejsebevis kan
der forekomme tidsændringer. Kontroller derfor altid afgangstiderne/- stederne i de fremsendte rejsedokumenter. Du bør øjeblikkelig kontakte TEAM BENNS, såfremt tiderne afviger fra den oprindelige bestilling/ bekræftelse, således, at eventuelle fejl
kan rettes inden afrejsedatoen.

§18 Skatter og afgifter ved flyrejser
Alle skatter er inkluderet i selve flybilletten. De enkelte lande har imidlertid suverænt lov til - uden eller med meget kort varsel - at
indføre nye skatter eller forhøje de eksisterende, og disse kan derfor ændres mellem bestillingstidspunkt og afrejsen.

§19 Pas, visum, vaccinationer etc.
Oplysninger om forhold vedrørende pas og visum, sundhedsmæssige betingelser, herunder krav om vaccinationer eller
lignende betingelser, der skal være opfyldt for, at rejsen kan gennemføres, skal meddeles kunden ved aftalens indgåelse.
Alle givne oplysninger gælder for rejsende med dansk pas. Har den rejsende ikke dansk pas, bør dette oplyses til TEAM
BENNS ved bestillingen, således at TEAM BENNS kan vejlede kunden og i øvrigt henvise denne til selv at søge oplysninger om
de for rejsen krævede formaliteter hos sit lands ambassade, konsulat samt hos Seruminstituttets Udlandsvaccination.
Undlades en sådan oplysning overfor TEAM BENNS har TEAM BENNS intet ansvar for de følger evt. manglende indrejsedokumenter, vaccinationer etc. måtte medføre for den rejsende. For indrejse i USA skal alle rejsende have maskinlæsbart pas. Alle pas, der er udstedt i Danmark efter 1. marts 1997, er af denne type. Alle børn skal have deres egne pas for indrejse i
USA. Passet skal have gyldighed i mindst 6 måneder efter ankomsten til USA, og for rejsende med pas der ikke er udstedt
i EU opkræves visum. For alle rejsende, der har været dømt iflg. amerikansk lovgivning skal søge om visum.
Regler om kommende krav om biometriske pas for indrejse i USA vil være oplyst på følgende www.politi.dk. Kontakt evt.
TEAM BENNS for nærmere oplysninger.

§20 Udeblivelse, uudnyttede ydelser m. m.
Har kunden ikke afbestilt rejsen, og/eller indfinder rejsedeltageren sig ikke på angivet tid og sted for ud- eller hjemrejsen,
eller kan kunden ikke tiltræde eller fuldføre rejsen pga. manglende rejsedokumenter, som fx gyldig pas, nødvendige visa og
vaccinationsattester etc., har TEAM BENNS ret til at beregne sig den totale pris for rejsen. Hvis kunden udebliver fra anførte
transporter eller på anden måde undlader at udnytte de ydelser, som er bestilt, kan der ikke kræves godtgørelse for de uudnyttede
ydelser.

§21 Den tekniske arrangørs ansvar
TEAM BENNS optræder som agent for de benyttede transportselskaber, hoteller og øvrige virksomheder, med hvilke der
samarbejdes. TEAM BENNS' ansvar for mangler, herunder person- og tingskader, er begrænset til de erstatningsbeløb, der
er fastsat i de internationale konventioner: For internationale skibstransporter er ansvaret begrænset i henhold til Athenkonventionen. Erstatningsbeløbene fastsat i de internationale konventioner er meget lave, hvorfor det anbefales, at der tegnes en rejseforsikring. TEAM BENNS påtager sig endvidere intet ansvar for ændringer, forsinkelser etc. der er en følge af aftalebrud, strejker, vejrlig eller forhold, som TEAM BENNS er uden indflydelse på.

§22 Ændringer og aflysninger
Den tekniske arrangør forbeholder sig ret til at foretage nødvendige ændringer, såsom ændring af transportform, forårsaget af
manglende tilslutning eller andre årsager. Hvis kunden herefter ikke ønsker at deltage i rejsen, vil det indbetalte beløb blive
tilbagebetalt, men yderligere krav kan ikke gøres gældende. Bemærk ændringer i rejsetider og ruter berettiger ikke til nogen
form for kompensation. Den tekniske arrangør kan med 20 dages varsel aflyse en planlagt rejse. Det indbetalte beløb vil
herefter blive tilbagebetalt, mens rejsedeltageren herudover ikke kan gøre erstatningskrav gældende.

§23 Prisændringer efter aftalens indgåelse
TEAM BENNS forbeholder sig ret til efter aftalens indgåelse at ændre prisen pga. ændringer i transportomkostninger, herunder
brændstofpriser, skatter, afgifter eller gebyrer som lufthavns-/ landings- eller startafgifter, valutakurser eller andre
omstændigheder, som TEAM BENNS ingen mulighed har for på forhånd at tage højde for.

§24 Bagageopbevaring
Opbevaring af bagage i hotellets bagageopbevaringsrum er på eget ansvar. Beskadiget eller bortkommet bagage er ikke
dækket af TEAM BENNS

§25 Øvrige betingelser
Rejserne gennemføres efter de af Danmarks Rejsebureau Forening og Forbrugerrådets vedtagne betingelser for deltagelse
i pakkerejser, som udleveres på forlangende. Der tages forbehold for trykfejl og ændringer af prisen som følge af ændrede
indkøbsforhold.

§26 Tvister
Kan eventuel reklamation ikke løses i mindelighed, kan kunden indbringe klagen til Rejseankenævnet, Lyngby Hovedgade 64,
2800 Lyngby.

§27 Lovvalg og værneting
Ethvert krav overfor TEAM BENNS behandles i henhold til dansk ret og processproget er dansk. Værneting er Sø- og Handelsretten i Danmark.

§28 Arrangør
TEAM BENNS er selvfølgelig medlem af Danmarks Rejsebureauforening samt Rejsegarantifonden.