STORBYER

Læs om vores ture herunder

 

Riga

De vigtigste seværdigheder i Riga er knyttet til byens historie og specielt den gamle bydel er seværdig. Byens oprindelse fra middelalderen ses særlig tydeligt i arkitekturen med spor af gotisk og barok arkitektur. Fra en senere periode er der en stor mængde bygninger i Art Nouveaustil og centrum af byen regnes som den bedste samling af Art Nouveau-bygninger i Europa og står på UNESCOs Verdensarvsliste.

Udover Art Nouveau-bygninger er der blandt andet 24 lagerbygninger fra middelalderen i den gamle bydel, det mest kendte eksempel på middelalderarkitektur kaldes Tre brødre. Den eneste tilbageværende byport kaldes Svenskeporten.

Centralt i den gamle bydel står domkirken påbegyndt i 1211. Gennem århundrederne er domkirken blevet bearbejdet og fremstår i dag som en blanding af romansk stil, renæssance, barok og klassisk arkitektur. Katedralens orgel med 6.768 piber er et af verdens største, især af de, der bruges jævnligt.[75] Andre kirker er der mange af, men den mest kendte er St. Peter, som med sit 137 meter høje spir rager op over byen. Den mest fremtrædende russisk-ortodokse kirke bliver kaldt planetariet i folkemunde, eftersom sovjetmyndighederne brugte bygningen til dette formål under besættelsen.

Seværdigheder

  • Riga Zoo
  • Peterskirken
  • Frihedsmonumentet
  • Fødselskatedralen i Riga
  • Besættelsesmuseet

 

Riga1
Riga2