VIN OG GOURMET REJSER

Læs om vores ture herunder

 

EN PRAGTFULD MÅDE AT OPLEVE

Vi er i fuld gang med at snakke med de vinslotte i både Frankrig og Italien som tager imod overnattende gæster.

Udover at man selvfølgelig skal smage deres egen produktion af vin, så bydes der på et stort udvalg af andre oplevelser for smagsløgene.

Oftest har slottene selv en produktion af div. afgrøder som er kendetegnende for lige netop den region de befinder sig i, men har de ikke lige det, så skal de nok sørge for at kunne præsentere egnens specialiteter. Ydermere er disse vinslotte udstyret med en aldeles velfungerende spiseafdeling, hvor de dygtige kokke serverer det ypperste, som egnen og årstiden kan byde på.

En pragtfuld måde at opleve disse lande på.

Ring eller skriv endelig, hvis De er interesseret i at vide mere.

BONDEGÅRDSFERIE I ITALIEN

En anden variant, som vi har tabt vores hjerte til, er den i Italien meget udbredte ferieform, bondegårdsferie.

Italienerne har i gennem mange år haft en tradition for at tage overnattende gæster på de større bondegårde. Det har så været en prisbillig ”base”, når man kiggede på de omkringliggende seværdigheder.

Med årene har det så udviklet sig, så mange af dem har bygget flere værelser til, swimmingpools og div. andre tilbud, så det til sidst er blevet til velfungerende hoteller.

Italienerne har så indført nogle klassificeringer af disse gårde baseret på restaurentens kvalitet samt evne og villighed til kun at servere lokale egnsspecialiteter, lavet fra bunden af og helst af egen produktion. Dels for at sikre kvaliteten, men også for at sikre at traditionerne bliver bevaret. Vi går selvfølgelig kun efter de bedste.

Et populært tilbud, som mange af dem tilbyder er kokkekurser. Dette kan indebære alt fra trøffeljagt til dekoration af bryllupskager, men heldigvis har man muligheden for at vælge til og fra, så man får brugbare erfaringer med hjem og gourmetoplevelsen dermed forlænges ud over ferien.

 

Tema Gourmet
Tema Gourmet2
Tema Gourmet3
Tema Gourmet4